
Min protokol
I er mange der spørger på opskrifter og lister over kosttilskud, hvilket lyspanel, yogamåtter osv.
Det vil jeg mega gerne dele med dig, men det er vigtigt at understrege at nedenstående er til inspiration, og det her er nogle ting, der virker for mig. Jeg dyrker derudover min døgnrytme og søvn med lysterapi og stram søvnhygiejne, yoga der holder min krop bevægelig og mit underliv stærkt , og styrketræning der bygger muskler og holder dem ved lige (det er jo ikke til forhandling, når vi er i 40’erne du ved).
Min træning og yoga er derfor en vigtig del af min livsstil, og du kan træne med på principperne i YoginiClub, på 28 dage til Pelvic Balance, 28 dage til Pelvic Power og på FØL DIG FRI med Yoga & Hypopressive.
Mine kosttilskud er skruet sammen efter mine behov og jeg har brugt lang tid på at hele min tarm. Og det arbejde fortsætter jo resten af livet jo.
Jeg har delt nogle links herunder >>

Mine kosttilskud
Jeg tager alle mine vitaminer om morgenen + kreatin, omega3 og collagen. Og så tager jeg magnesium til aftensmad og senere pascoflair (passionsfrugtblomst) inden jeg går i seng. Jeg tager også gerne probiotika om aftenen (se næste). Det her passer til MIG, ikke nødvendigvis til dig. Jeg anbefaler kraftigt, at du får taget nogle tests hos en hormonterapeut og finder ud af, hvad du har brug for. Jeg har samarbejdet med RestoraQi (selvbetalt). Jeg har samlet dem her hos welldium, hvor du får 20% rabat.

Min tarmheling
Udover et stort fokus på at spise præbiotisk (hvidløg, løg, citroner, artiskokker mm.) har jeg støttet min tarm med probiotika om aftenen. De sidste par måneder har jeg kørt en tarmkur med aminosyrer kombineret med probiotika, som har været virkelig godt (og dyrt).

Lysterapi
Udover at jeg prioriterer hver eneste dag at komme ud i det ægte lys – og gå mindst 10.000 skridt. Så bruger jeg rødlysterapi – gerne om morgenen – til at stimulere mine celler, kollagenproduktion, heling og restitution (efter træning). Jeg bruger både vores lysterapimaske til ansigtet (som snart kommer på lager igen), og RD1500 lyspanelet (til hele kroppen). Jeg har en webshop med min mand, hvor vi nørder utrolig meget i lys, søvn og sundhed. Jeg bruger også blue blockers om aftenen, hvis jeg indimellem ser en serie (ikke så tit, for jeg prioriterer at gå i seng) og altid ørepropper. I de lyse måneder også en sovemaske.

Proteinbar
Wow, I er virkelig mange der gerne vil have opskriften på den proteinbar, jeg har snacket her de sidste par uger. Den er virkelig også god. Jeg er meget opmærksom på at få nok protein (ikke til forhandling…). Jeg går efter 2 gr. protein / kg. kropsvægt pr. dag. Og gerne også mere. For mine muskler og hjernes skyld (jeg får knaldende hovedpine hvis jeg ikke spiser nok). Det betyder tre måltider om dagen med nok protein og grønt, og så spiser jeg gerne en snack (f.eks. skyr med bær eller hvis det skal være virkelig lækkert – denne hjemmelavede proteinbar, som ungerne også bare storelsker) enten om formiddagen eller eftermiddagen (og aldrig efter aftensmad. Efter aftensmad er der lukket mund indtil morgenmad). Jeg har modificeret opskriften og bruger ærteproteinmel som proteinmel og græskarkerner i stedet for hørfrø. Laver du 10 barer, så er der ca. 8.6 gr. protein pr. bar.