Ærlighedens time…
Ærlighedens time…
Jeg har før skrevet om min stress… som jeg har slået op med – for længe siden… men som stadig kommer og puster mig i nakken…
Og jeg observerer gang på gang, at min krop er klogere end mit hoved. Min krop fortæller mig før, jeg selv rationelt kan se, at det er Monsieur Stress, der banker på døren igen…
Det er nu 5 år siden, at jeg stod og græd på toilettet på arbejdet (den gang jeg havde et ‘arbejde’). 5 år siden, jeg ikke sov om natten igennem en to-årig periode… og jeg kunne næsten ikke hænge sammen mere… jeg græd om morgenen, fordi jeg var så frustreret… og træt…Og jeg havde svært ved at skjule det… jeg husker især på en arbejdsferie hvor jeg skulle dele værelse med en anden.. jeg græd når jeg stod op om morgenen… jeg havde øjenbetændelse…hovedpiner…
Mine nætter. Mit mareridt…Mit hjerte galopperede… min krop hævede, kortisolen bankede derudaf og varmede min krop og specielt mine håndled så meget op, at det føltes som om, jeg var en radiator…
Jeg arbejdede bare lidt mere og gemte mig hjemme… undgik sociale arrangementer…spiste og spiste for at holde mig vågen… trænede og trænede for at holde mig vågen og måske jeg var heldig at blive så træt, at jeg faldt i søvn?
En af mine veninder har senere fortalt mig, at hun var bange for at jeg skulle dø…og at hun havde sagt det til mig… men det kan jeg ikke huske, at hun har…
Og alle dem, der sagde, at jeg skulle passe på, dem undgik at jeg tale med…
Min mave havde det forfærdeligt… jeg spiste pølsehorn og proteinbarer (jeg rører det ikke i dag – min mave laver koldbøtter, bare jeg kigger på noget i den dur i dag)…
Mit hoved havde det forfærdeligt… jeg havde altid hovedpinepiller i et glas stående (dengang man kunne købe det) og fik næsten angst hvis jeg ikke havde nogle piller i nærheden.. bare som sikkerhed… for fik jeg hovedpine, så kunne jeg ikke være nogle vegne… og jeg havde meget ofte hovedpine…
Jeg kan blive ved og ved med at fortælle om det her… og jeg bliver skræmt hver eneste gang… og grunden til at jeg deler det netop nu, er at jeg aldrig kommer af med Monsieur Stress… og at jeg bliver mindet om det hver gang mit ego løber af med mig… hver gang jeg presser kalenderen liiiidt for meget… hver gang jeg siger ja til for meget… hver gang jeg ikke lytter til, hvad jeg har brug for… hver kan jeg “voldtager” mig selv, når jeg gør noget, jeg egentlig ikke har lyst til…
Og jeg ser det i andre… Men jeg har ikke løsningen… jeg ved bare hvad MIN løsning er. OG det er at gøre lige præcis det her.
Være selvstændig, så jeg selv kan bestemme. Over mig og min tid. Sige til og fra.
Bevæge mig. Så jeg ikke stivner. Står fast. Og bliver lammet. Min krop skal bevæge sig. På den måde kan jeg bedre mærke hvordan jeg har det. Jeg kan drømme. Danse. Flyve væk. Få luft. Trække vejret. Et pusterum. Mig-tid.
Fylde op på min konto…
Og måske inspirere dig til at gøre det samme?
Og med al den snak der er om coaching, egoisme og alt det der… ja, så er jeg nok lige præcis det, nogen kritiserer… det der med at fokusere på sig selv først… tage vare på sig selv først… følge sine drømme… gøre det, der er godt for mig… før jeg gør en masse for alle andre…
Det er en balancegang – ja, jeg er enig. Men jeg tror jeg har brugt min kvote på alle andre… Det føles virkelig som om den konto er tømt… udtømt… og hvis ikke jeg passer på mig selv… som i VIRKELIG passer på mig selv i hverdagen…
Så banker Monsieur Stress på igen…
Og jeg er heldig – for jeg har taget konsekvensen og laver lige præcis DET jeg elsker. Det jeg er god til.
Og BONUS… jeg bevæger dig og mig på samme tid. <3
Ja, jeg har travlt og jeg er iværksætter, forfatter, selvstændig og alt det der. Men det er sådan jeg balancerer mit liv – for Monsieur Stress skal fandeme ikke bestemme over mig… og jeg nægter at give afkald på mig, mine ambitioner og ego. Det SKAL der være plads til. For ellers visner jeg.
Nå, ja, måske jeg skal lave en workshop snart…? om at lære at sige til og fra… råbe NEEEEEJ med både krop og ord…
Well, det bliver i 2017 😉 Og det kan være, du vil med?
For lige nu har jeg Ladies Club og Moms Club på menuen. Jeg glæder mig meget til at byde dig indenfor.
I mit nye studie – min nye legeplads (ja, hvad fanden har jeg gang i? Jeg har bundet mig i 3,5 år og det kan da få enhver økonomisk stress-klovn til at springe op af hatten – men nej, jeg VIL det her 😉 Og jeg gør det. Lige nu)!
Følg med på facebook, for jeg laver snart en konkurrence om et gratis medlemskab <3
På mandag. Den 15. august, hvor jeg åbner for tilmeldingen til SofieB Ladies Club! Mit nye LIVE koncept med holdtræning for kvinder i mit lille StudioB, som jeg har valgt, det skal hedde <3 (Rosenkæret 13, 2860 Søborg). Juhuuu <3
Læs meget mere om tankerne bag. Hvorfor. Og se priser, holdplan og meget mere lige her.
Jeg åbner for tilmelding den 15. august. En uge inden vi lancerer SofieB Ladies Club og for alvor åbner for StudioB den 22/8 <3
Jeg glæder mig. 😉
Nyd din dag.
Kram
Ps. Og giv lige Monsieur fuck-fingeren i dag ok?
Dans er også en rigtig fin måde at udfolde sig. Meget inspirerende tekst 🙂