Feminint, fascinerende og funktionelt – artikel af Majbritt Mikkelsen

Feminint, fascinerende og funktionelt
– en ny træningsform vinder frem

 

Der er en generel tendens til, at en feminin bølge er på vej tilbage til gymnastiksalene rundt om i landet. Èn af de nye træningsformer er Femininfitness. Kvinden bag konceptet, Ann Sofie Bækgaard, ser tendensen som et modtræk til den maskuline verden, som gennem mange år har kendetegnet både samfundet, men i særdeleshed også vores måde at træne og bevæge os på

 

Det er en solbeskinnet forårsdag i april – én af dem med let vind og klar blå himmel. Jeg har besluttet mig for at trække i mit efterhånden temmeligt forældede gymnastiktøj, køre til Levring Efterskole og blive klogere på et helt nyt og anderledes univers – Femininfitness.

Med en fortid som spring/rytme gymnast, rep.holdsgymnast, højskoleelev og rytmegymnast i et bredt udsnit af landets foreninger har jeg udviklet en solid form for kronisk allergi overfor alt, hvad der lugter af fitnesscentre og højtråbende, hårdtpumpede instruktører med en eminent dårlig musiksmag. Samtidig har jeg hele mit liv været vant til at tælle til 8 og sniksnakke en hel del med de andre under det meste af træningen. Det gør man jo. Så, jo, jeg er ærligt talt lidt spændt på, hvad en fitnesstime med et feminint islæt har at tilbyde mig.

Timen er allerede i gang. Jeg lister ind og finder mig en plads på gulvet. Lidt nede bagved. Der er stille. Jeg undrer mig over, at der alligevel er SÅ stille. Ingen siger noget, ingen musik, ingen bevægelser. Det eneste, der forstyrrer roen, er de skygger af blade, der danser rundt på gulvet, fordi solen skinner på træet udenfor og sender skyggerne ind af vinduet. Jeg trækker vejret dybt og forsøger at falde ind. Foran spejlet, som fylder hele salens bredde, står instruktøren. Hun hedder Ann Sofie Bækgaard og er underviser på DGI kurset, som i al sin enkelthed hedder ’Femininfitness’. Gruppen af kursister, udelukkende kvinder, har fundet vej til Levring Efterskole for at blive klædt på til at undervise i enten fitnesscentret eller den lokale idrætsforening. Èn af dem er Britt Lyngsø, som til daglig er højskolelærer i Skærbæk ved Herning. Hun har et indgående kendskab til Femininfitness og samtidig en solid baggrund i gymnastikken. Jeg er spændt på at høre hendes tanker og overvejelser om, hvad denne nye træningsform har at tilføre både gymnastikken og foreningerne. Men det må vente. Schyyy…
Ann Sofie tænder for anlægget. Et stykke lounge musik med sine karakteristiske rolige beats breder sig og skaber efterhånden en trancelignende stemning i gymnastiksalen. Rummet fyldes gradvist af langsommelige, yndefulde bevægelser, og et enkelt knips eller et løftet blik er nok for Ann Sofie til at guide alle os kvinder igennem en hel times varieret træning baseret på elementer fra både Pilates, balletten og gymnastikken. Der er balance, styrke, stabilitet, åndedræt, rolige bevægelser og – hold nu fast – sved på panden. Hen imod timens afslutning slukker hun musikken igen, og de små sekvenser gentages i stilhed. Åndedræt. Dvælen, Langsommelighed. Stadig ikke et ord. Træk vejret… Ann Sofie takker af. Timen er slut. Velkommen tilbage til virkeligheden. Wow!

 

En unik træningsform med afsæt i virkeligheden                  

Ann Sofie Bækgaard er kvinden bag udviklingen af konceptet Femininfitness. Siden årsskiftet har Femininfitness været at finde i kursusfolderen hos DGI, som også tilbyder kurser i Ann Sofie Bækgaards andet koncept, Frækfitness. Den 32-årige midtjyde er selv vokset op med ballet og gymnastik som en naturlig del af hverdagen og har årelang erfaring med et hav af forskellige træningsformer som moderne dans, funk, streetdance, hiphop, aerobic, Zumba, Pilates, PILOXING osv. På et tidspunkt måtte Ann Sofie dog erfare, at kroppen havde brug for et alternativ til de mange hurtige, effektive og tempofyldte bevægelsesformer:
”Jeg har været en del omkring i både gymnastikkens og dansens verden. I mange år var der fuld gang i den med undervisning, kurser, uddannelse, fuldtidsjob osv. Samtidig begyndte jeg at bevæge mig over i den mere spirituelle verden, fordi jeg på et tidspunkt faktisk gik ned med stress. Det tvang mig til at stoppe op og finde ud af, hvad jeg i virkeligheden skulle stille op med mit liv. Jeg tog beslutningen om at springe ud som selvstændig indenfor træning og undervisning, men samtidig kunne jeg mærke, at der skete et eller andet med min krop. Det var som om, at rastløsheden tog over, og efterhånden blev det mere og mere tydeligt, at kroppen ligesom ’kaldte på noget andet’, fortæller Ann Sofie.

Ann Sofie begav sig derfor ud i at søge efter og udforske andre træningsformer, som kunne løsne op på spændinger og de alle de øvrige problematikker, som stressen havde forårsaget. Hun afprøvede adskillige former for træning med et mere feminint islæt, men der var ligesom ikke noget, der 100% ramte lige præcis det, hun manglede:

”Det var alt sammen for tæt beslægtet med dét, jeg kendte i forvejen. Udslaget kom dog langt om længe på et kursus i USA, hvor der var et helt anderledes fokus på grounding – altså jordforbindelsen og dét at give slip på kontrollen. Nu gav det hele pludselig mening. Så man kan vel sige, at det alt i alt var kombinationen af at være drevet ind i en lidt mere spirituel, rummelig og feminin tankegang – og så et skridt over i den mere groundede verden i retning af mindfulness, der skabte dette Femininfitness univers”, fortæller hun.

 

Slå hovedet fra og kroppen til
Fitnesstimen på Levring er slut. Alle er så småt ved at komme til sig selv. Det er tid til feedback, og der må snakkes igen. Ord som ’lange bløde bevægelser’, ’grounding’, ’bevidsthed’, ’varme’, ’overraskende hårdt’, ’følelsen af at komme hjem’, ’til stede’ og ’indre ro’ finder vej til tavlen i lokalet. Jeg ser til, imens kursisterne tørrer sveden af panden og puster ud. Jeg tager mig til overarmene. De syrer lidt. Eller faktisk en del. Det var alligevel utroligt! Men tilbage til dét med roen og stilheden. Hvad er det lige med den og hvorfor er den så vigtig? Ann Sofie forklarer:
”Stilheden er en enorm vigtig faktor i Femininfitness. Snakken er begrænset så meget som muligt, fordi stilheden er med til at skabe plads til eftertænksomhed og ro, så deltagerne kan mærke efter og få en større kropsbevidsthed. Så snak er altså ikke tilladt. Og i stedet for de verbale cueings, eller kommandoer, som vi kender det fra aerobic og gymnastik, hvor vi tæller højt og instruerer, bruger vi primært non-verbale cueings i form af øjenkontakt, tegn, små knips osv. Når vi taler, sker der det, at vi bruger hovedet, og det forstyrrer kroppens feminine energi og flow og gør, at vi i stedet kommer over i den maskuline energi. Hele ideen og tanken er nemlig, at vi skal ud af hovedet og ned i kroppen.”

Feminin og maskulin energi! Nu begynder vi at komme ind til noget interessant. Jeg er jo formodentlig ikke den eneste, der har bemærket, at de feminine tendenser så småt har sneget sig ind i gymnastiksalene rundt omkring; DGI´s verdensholdspiger smed som de første hårelastikkerne og slap mankerne løs, dragterne er blevet mindre og der er endda kommet blonder på. Men hvorfor mon?
”Jeg tror, at alle de feminine takter, vi ser både generelt i samfundet og også i idrætten, er et resultat af, at samfundet er inde i en slags omvæltning. Det kommer lidt i bølger, men de sidste 50 år har vi bevæget os over i den mere maskuline verden”, siger Ann Sofie og uddyber; ”kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, og vi har i det hele taget gennem lang tid stræbt efter at være i det maskuline element. For mig handler det maskuline om strukturen, kontrollen, det resultatorienterede, koordineringen, de faste rammer, det målrettede og det fremadstræbende. I vores karrierevalg har vi kvinder søgt at ligne mændene, og der passer det opsatte hår og det stramme tøj godt ind. Jo mindre spraglede vi var, jo mere maskuline, seriøse og professionelle var vi.
Kigger vi på idrætten har der indenfor f.eks. fitnessindustrien været stærkt fokus på de maskuline og hardcore træningsformer som cirkeltræning, CrossFit, CrossGym osv., men her ser vi også, at de mere feminine timer er på vej ind igen. Og kigger vi endeligt på gymnastikken, har den professionelle gymnastik også i mange år lagt op til, at vi skulle være stramme, præcise og ’rigtige’, hvis man kan bruge det udtryk. Fra at noget var rigtigt eller forkert, er der nu blevet plads til det mere rummelige, det mere løsslupne, det ukontrollerede – ja, det mere feminine. Det er dén tendens, tror jeg, der kommer til udtryk med det løse hår og de nye former for dragter.”

En gave til gymnastikken
Femininfitness består af Femininbalance og Femininbarre. Femininbalance er rolige og kontrollerede danseserier og sekvenser, der styrker holdningen og balancen. Her kan udøveren bruge sine kompetencer og skabe et flow gennem gymnastiske eller dansende sekvenser. Femininbarre har fokus på toningen af de forskellige kropsdele. Her kan der laves mere krævende balance- og benøvelser ved barren eller ribberne, og der er mulighed for at få styret sin lyst med udholdenhedstræning via gentagende øvelser. Både i Femininbalance og Femininbarre består essensen i at arbejde med kernen i bevægelserne, som sammen med åndedrættet er med til at afspænde kroppen. En lektion rummer balancer, positioner, high release, low impact, træning af korsetmuskulaturen osv. Der er nok at tage fat på, og Ann Sofie Bækgaard mener derfor, at Femininfitness kan bidrage væsentligt til gymnastikken:
”Jeg mener klart, at FemininFitness har en masse at tilbyde gymnasterne i deres grundtræning. Det handler om at finde tilbage til kernen og ideen med den enkelte bevægelse og fokusere energien de rigtige steder for at bevægelsen giver mening for kroppen. Så er der hele kropsstabilitetstræningen, hvor der virkelig er noget at hente i forhold til de krav, der efterhånden stilles til gymnasterne. Kigger vi på jordforbindelsen eller groundingen, er der også en masse at komme efter. Mange gymnaster løber rundt på tå, fordi de har lært, at det skal man, men uden jordforbindelse er det f.eks. svært at lave en ordentlig funkserie”, siger Ann Sofie, der dog skynder sig at tilføje, at gymnastikken heldigvis har fået mere fokus på netop groundingen gennem de senere år.
”Men så er der jo også alle takterne”, smiler hun og tæller højt; ”1-2-3-4… Det hele er meget firkantet, og vi er så vant til at tælle os igennem alt, hvad vi laver. Der ligger en kæmpe gevinst gemt i at kunne ’være med det langsomme’ og skrue ned for tempoet ned. Det er også en del af grundtræningen, og så er der igen hele udfordringen i at komme væk fra hovedet og ned i kroppen.”

Tiltrukket af stilheden
Jeg er efterhånden ved at have overgivet mig. Femininfitness er altså ikke bare almindelig fitness tilsat lidt ballet tilfældigt rystet ud af ærmet. Det giver rent faktisk mening – på rigtig mange planer. Det giver Britt Lyngsø mig ret i. Jeg når lige at fange hende, inden hun skal undervise på dagens næste modul. Britt er er højskolelærer og i gang med en masteruddannelse indenfor Femininfitness, og jeg er nysgerrig på, hvad det er, som lige præcis hun er tiltrukket af ved denne måde at træne på:
”Jeg har altid været vant til at undervise med høj energi og have fokus på dét at være udadvendt. Det er der helt klart noget fedt forbundet med, men det kan også være rigtig hårdt og opslidende. På et tidspunkt begyndte jeg at savne det dér ’et eller andet’, som jeg ikke rigtig vidste, hvad var, indtil jeg en dag mødte en højskolelærer, som præsenterede mig for Femininfitness konceptet. Og så var den der bare! Energien, flowet og samhørigheden. Som gymnaster er vi vant til at opvise, være på og præstere for andres skyld. Her er det tilladt at åbne os op på en helt anden måde – for vores egen skyld”, siger Britt og understreger;
”en af de fedeste ting ved Femininfitness er i høj grad tavsheden. Det er syret at sige det, men stilheden, langsommeligheden og dét at kunne dvæle ved den enkelte bevægelse uden at skulle tælle, er helt fantastisk!”

En feminin fremtid i vente
Efterspørgslen på DGI´s kurser i Femininfitness er allerede stor, og både Britt Lyngsø og Ann Sofie Bækgaard mener, at træningsformen har et stort og givtigt potentiale i fremtiden:
”Femininfitness favner alle uanset niveau og henvender sig til mange forskellige målgrupper”, siger Ann Sofie og uddyber; ”DGI har været fremsynede ved at tage dette nye tiltag ind, og lokalforeningerne får muligheden for at skabe en revival og en modpol til det maskuline ved også at tage konceptet til sig. Det er en oplagt måde at tiltrække nye medlemmer på og måske endda få gamle medlemmer tilbage, fordi træningen er helt back to basics.”
Britt Lyngsø supplerer: ”Det er en god chance for at give den enkelte forening et nyt løft, idet konceptet henvender sig til mange af os kvinder, som måske ikke længere har drivet og lysten til at dyrke traditionel gymnastik, og derfor stopper. Vi tænder måske heller ikke på at gå i fitnesscentret, men vil gerne have den funktionelle og feminine træning i et andet forum.”

”Ja, og så handler det faktisk også om, at vi kvinder med denne træningsform har fået vores eget rum tilbage, hvor vi bare kan være dem, vi nu engang er. Man kan godt kalde det sådan en slags ’hemmelig kvindeklub’, slutter Ann Sofie Bækgaard med et stort smil, inden hun giver mig et knus med et ”tak fordi du kom!” og smutter ind af døren til gymnastiksalen og dagens videre program.

Min oplevelse på Levring Efterskole denne lørdag i april er slut. Jeg pakker mine ting sammen og slentrer ud i solskinnet og ned ad flisegangen. Hmm, det var nu alligevel imponerende. Jeg kendte jo alle bevægelserne, men der var noget helt anderledes og tiltrækkende ved dem på denne måde. ’Væk fra hovedet og ned i kroppen’. Og dén stilhed. Nærmest magisk. Og rørende. Jeg sætter nøglen i bilen, slukker radioen og triller langsomt ud i foråret. Nu mangler jeg blot svar på ét enkelt spørgsmål…Gad vide, hvor man kan gå til Femininfitness der, hvor jeg bor?

 

Tekst: Majbritt Mikkelsen, Noget med ord

Publiceret i Magasinet GYMNAST, april 2014