Kvinde – hvor er du? vol. 4

Kvinde – hvor er du? vol. 4

Jeg føler mig som en blød fisk, der svømmer i slowmotion. Jeg svømmer rundt i denne fantastiske verden. Har langsomme, graciøse bevægelser. Nyder alt omkring mig. Mine hofter er løse, min mave buler ud. Jeg trækker vejret langsomt og fylder mine lunger med luft. Det føles fantastisk.

Jeg er i mit feminine element. Jeg skal ingenting. Jeg har ingen to-do lister – eller dem har jeg naturligvis – men jeg har ikke lyst til at kigge på dem. Og gør det ikke.

De sidste 5 dage har jeg svømmet i det store åbne hav med andre skønne kvinder. Og de sidste 2 dage har især været intensive. Fuldmånen, åbne hjerter, krop og kvinde, der stråler af lys. Vi taler ikke særlig meget. Hovedet er stille. Kroppen har plads. Intuitionen er skarp. Jeg kan mærke energien omkring mig. Jeg kan mærke kvindernes følelser og se lige ind i dem. Min krop er åben og bevæger sig, som den aldrig har bevæget sig før. Jeg tror ikke, det kan blive bedre. Jeg har lyst til at blive her.

Jeg er badet  i kærlighed. Jeg føler mig forbundet med alle mennesker. Mine sanser er skærpede. Jeg er i ro.

Der var en gruppe af mennesker, der talte og talte uden at tale om noget som helst på stranden i dag. Det larmede. Jeg blev nødt til at gå. Jeg tænder min computer. Og slukker den igen.

Jeg er i ’non-doing’. Jeg gør bare. Jeg er i flow.

Men det kommer ikke af sig selv. Desværre. Faktisk måtte jeg aktivere min maskuline side, planlægge turen herover, tilmelde mig kurset og møde op. Det her kan man ikke læse i en bog. Det er der bare mange, der tror.

5 dages intensiv øvelse i at være i kroppen. Nyde kroppen. Trække vejret. Danse. Bevæge sig. Og åbne op for alle de mange smukke kvaliteter, vi rummer hver især. Desværre bruger vi kun nogle få per rutine i vores hverdag. Og rigtig mange for meget af den maskuline side. Den bruger jeg også selv. Og det giver blokeringer i kroppen. Følelser sidder fast. Vi bliver stressede. Vi bliver kontrolfreaks. Vi bliver sure. Vi bliver bitchede. Og trætte af os selv.

Hvis du kender det? Så råb lige JA engang (og hvad så, hvis der er nogen, der kan høre dig?).

Jeg har sagt fra i dag. Jeg har sagt nej. Og det føles SÅ GODT. Og nøglen ligger gemt i din krop. Og det har gjort forskellen for mig. Jeg har fået manifesteret og integreret mit ægte JA og NEJ i min krop. Når vi siger ja til noget og i virkeligheden mener nej, så tvinger vi kroppen til at gøre noget, den ikke har lyst til. Det dræner vores energi. Det giver hovedpine. Og det medfører den indre borgerkrig af vil/vil ikke. Vi prøver at kontrollere det. Men det er en kamp, vi ikke kan vinde. Værsgo hovedpine og stress. Og jeg ridder på non-doing-bølgen lige nu. Jeg har givet slip på kontrollen et øjeblik. Og det føles fantastisk. Det kan man ikke tænke sig til. Det kan man ikke læse sig til.

Prøv det. Hvis du tør. (nye datoer for workshop kommer snart).

Ps. Vil du se forandringen? Så se min videoblog fra før, under og efter kurset i USA, hvor jeg smager min egen medicin – kan du se en forandring i mig? Det kan jeg. WOW.

 

Videoblog på youtube:

Day 1.

After day 1.

End of day 2.

Day 3

Day 5.