Yoga Every Damn Day
I 18 dage…
Yoga. Every Damn Day.
Yes, det giver resultater – også selvom jeg til tider har sovet dårligt og spist som en italiener, så føler jeg mig utrolig stærk og smidig. Og rolig.
18 dage med intens uddannelse i yogaens anatomi og verden. Med fuldstændig ustrukturerede rammer og til tider kaos og manglende kommunikation. Men med en sindsygt klog og inspirerende mand. Der trods nedgangstider i Napoli (og i Italien i det hele taget), holder fast i naturen og i alle de gaver, som Napoli har at byde på. Det er smukt.
Foruden teori, så har jeg lavet 2 timers yoga hver dag – og når jeg siger yoga, så mener jeg også hop, leg, kravl, håndstand, vejrmøller og masser af armstrækkere…Nemlig AnimalYoga, som jeg glæder mig til at præsentere for jer… foruden yoga i den mere traditionelle form, som mange kender den med stræk, fascia-release, yin, hatha, vinyasa.
For jeg har nemlig lært, at yoga ikke bare er yoga…
Og jeg er så utrolig taknemmelig for mit nysgerrige og trodsige sind – at jeg turde vælge en anderledes uddannelse… en open minded yogauddannelse med en mand – Enrico De Luca – der har viet sit liv til yoga i naturens ånd. Ikke kun på måtten inden for yogaens – til tider – strikse struktur – men også uden for måtten – i naturen, på gulvet, på hænder, kravlende, hoppende, dansende, svedende, intenst og med høj musik, der rører mig dybt ind i sjælen.
Den rolige.
Den langsomme.
Den hurtige.
Den flydende.
Den udfordrende og den naturlige.
Med tale – uden tale. Med kroppen og alle dens muligheder i bevægelsen. Den frie yoga – den åbne og tantriske yoga med vejrtrækningens kraft og dybde i kroppen.
Denne tilgang til yoga går lige ind i hjertet på mig, og bekræfter mig endnu mere i, at det er den helt rigtige tilgang, jeg har til bevægelse, træning og til kvinder.
Så jeg er ‘kommet hjem’ – hjem i min krop. I friheden. Til gymnastikkens rødder, hvor LEG også er tilladt – jow jow. Yoga behøver ikke være helligt og striks. Det kan være så meget mere – hvis vi tør åbne krop og sind.
Kom med på rejsen – der er mere yoga på holdplanen 😉 DROP IN eller join the club.
Kærligst
Ann Sofie