Kvinde – hvor er du? vol. 2
First impressions. Nysgerrighed.
Kl. er 7 om morgenen, og jeg er vågnet alt for tidligt. Jeg har trænet, været i bad og tjekket mails. Nu sidder jeg på Starbucks og nyder min morgenkaffe. Jeg falder i snak med Hyle. En mand, der kommer på Starbucks hver morgen. Vi taler om at være. I am. I am not. Om illusionen om at være.
Jeg spørger ham, hvorfor han står op om morgenen. Hvad hans livsmission er, og hvad der motiverer ham til at komme ud af sengen. Hans meget klare og enkle svar er: Min biologi. Jeg vågner.
Og så stiller han mig spørgsmålet: hvorfor flyver fuglene?
Mit svar. Good question.
First impressions. Nærvær.
På stranden – Venice Beach – og iagttager mennesker komme forbi. Jeg har vinden i håret, sand under fødderne og nyder at være. Lige her. Jeg er lykkelig. Jeg trækker vejret og betragter min egen skygge. Ro.
First impressions. Nærmere noget.
Jeg sidder under solen. Jeg læser i Simon Krohns ’Nærmere noget’ og støder igen på emnet om at være. Simon fortæller om Duhkha – den ”eksistentielle lidelse, vi selv skaber med vores skæve forestillinger om os selv og vores relation til verden.” (s. 45) Om at være i disharmoni med virkeligheden og ønske den var anderledes. Have forventninger til, hvordan verden burde være. Om at være på vej hele tiden, have travlt og skulle et sted hen. Om at tænke i fortid og fremtid og glemme at være i nu’et. Om at digte historier, skabe problemer og fokusere på dem.
Simon søger harmonien med virkeligheden. Accept af det, som er. Og en måde er at give slip på alt det, vi identificerer os med og give slip på facade og facitlister: ”Når du giver slip på dig selv, vinder du dig selv” (s. 53).