Kvinde – hvor er du? vol. 3

Kvinde – hvor er du? vol. 3

Alene.

Har du prøvet at være alene med dig selv?

Jeg sidder lige nu på stranden i Santa Monica. Med sand imellem tæerne, vind i håret. Og nu også sand i min Mac-computer. Pis.

Jeg er alene. Uden internet, uden mennesker. Kun mig. Jeg skal ikke noget. Bare være mig sammen med mig.

Det er en skøn og mega fucking skræmmende fornemmelse. At være alene med sine tanker er… jamen, du kan måske forestille dig det? Nu kan du endelig høre, hvad tankerne siger – tanker der normalt råber i munden på hinanden. De larmer ikke mere, for nu bliver de hørt. Og du lytter faktisk. Og det, de siger, er måske ikke lige det, du havde ønsket dig at høre.

Det er som en slags evaluering og statusopdatering. Jeg mærker mig selv. Og i det mærker jeg, hvordan jeg i virkeligheden har det.

Vi er super dygtige til at fortælle os selv og alle andre, hvordan vi har det – eller hvordan vi ville ønske, vi havde det. Men i virkeligheden ser det ofte anderledes ud.

Status:

Det har været en hård tid. Med meget venten, uvished og utålmodighed. Og sindssyg travlhed med nye projekter, nye forventninger. Jeg har ikke kunne kende mig selv og min krop. Det har været en lang periode, hvor jeg har skulle holde mit image og brand – fortsætte mit arbejde, som jeg plejer. Det føles som om, jeg har været train surfer og hængt fast på et tog i fuld fart med håret flagrende efter mig. Fuld fart udenpå. Undtagelsestilstand indeni. En tilstand af: oh, fuck. Hjælp. Jeg har brug for en krammer. Jeg har brug for, at ingen stiller krav til mig. Jeg har bare brug for at være mig. Alene.

Jeg er sårbar. Og jeg er glad for at være på den anden side nu. Jeg føler, at mit hjerte har haft vrangen ud af – jeg har været som en åben bog. At finde de indre kræfter og energi til at lade som om, at alt er, som det plejer at være, er fandeme hårdt. Som i, fuck jeg trænger til ferie nu. Og her er jeg så. Sidder og evaluerer. På en strand. Alene.

Jeg trækker vejret dybt og nyder vinden mod min kind. Jeg sover lidt. Jeg læser lidt. Jeg spiser lidt. Jeg bevæger mig lidt.

Jeg er alene med mig selv. Og er gået i taknemmelighedsmode. Jeg har tænkt på de mennesker, jeg holder af og sendt dem en tanke. Jeg er taknemmelig for, at jeg er lige her, lige nu. Jeg nyder det. Tak.

3 gode tips til at nyde at være alene

1.     Nyd det. Luk øjnene og skærp dine sanser. Mærk hvordan du er i verden og hvordan verden er i dig. Læg mærke til duftene og lydene omkring dig og din forbindelse til jorden.

2.     Nyd det. Mærk det der sker inden i dig og observer det udefra. Bare læg mærke til det, der sker. Lad være med at dømme det og gå ind i det med dine følelser. Bare se det og vær i det.

3.     Nyd det. Tag en dyb indånding og tænk på alt det, du er taknemmelig for i den her verden. Og ved udåndingen lad taknemmeligheden gennemstrømme dig fra top til tå. Gør det 5 gange.

Ps. Hvis du synes, at alt det pladder, jeg skriver, giver mening for dig, så tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her og få tips, gode råd og tilbud direkte ind i din postkasse.

Pps. Hvis du gerne vil hjælpe mig med at blive endnu dygtigere til mit felt, så sender jeg snart et spørgeskema ud via mit nyhedsbrev, som jeg ville ELSKE, du svarede på. Og hvis du ikke ved, hvad madamen her går (løber) rundt og laver, så får du lige et lille hint her: jeg uddeler kærlige spark bagi til kvinder med kontrol-issues, kvinder der er ved at blive kvalt i deres kalender, deres regler, deres tanker, deres følelser og kvinder der har gemt sig selv væk i børn, arbejde og kaos og glemt, de også har en krop, de slæber rundt på. Og hvordan gør jeg det? Gennem foredrag, 1:1 coaching og personlig træning (forløb), undervisning i krop og bevægelse og workshops.

Tak.