Forbereder du dig til fødslen?
Forbereder du dig til fødslen?
For halvandet år siden i morgen den 18. februar lå jeg foran brændeovnen på en madras i stuen til min hjemmefødsel! Jeg var klar. Mentalt og fysisk…
Se min lille video om min hjemmefødsel her.
(Åhhh shit, hvor er det vildt, at der allerede er gået 1,5 år… jeg ser på min datter om morgenen, og min krop er fuld af lykke, når hun siger: “heeeej moaaar”).
Igennem hele min graviditet trænede jeg og holdt min krop i gang for at kunne komme stærk igennem graviditeten og forberedte mig fysisk til min fødsel. Jeg gik også til fødselsforberedelse dels hos MOM-TO-BE på deres 3 timers workshop FANTASTISK FØDSEL – de to jordemødre Camilla og Mette, der også har udgivet en bog hos Gylendal, hvori jeg har skrevet kapitlet 7 trin til en fantastisk fødeform.
Er du typen, der træner og rigtig gerne vil gøre noget godt for din krop, så kan det være, du skal holde dig i gang med FITNESS FOR GRAVIDE. Jeg har nemlig skrevet en ny bog om netop det. En guide til en fit graviditet hvor du får inspiration, træningsprogrammer, målrettede øvelser og videoer til fitness for gravide.
Og overvejer du en hjemmefødsel, så er det virkelig vigtigt, at du holder din krop stærk under graviditeten og forbereder dig både fysisk og mentalt. For at blive godkendt til hjemmefødsel skal du nemlig have en ukompliceret graviditet og føde inden for uge 37-42. Det er som sådan ikke noget, vi selv har kontrol over, men du kan gøre det, du kan. Og træning under graviditeten kan være med til at mindske risikoen for komplikationer under graviditeten og fødslen.
Foruden fysisk træning, forberedte jeg mig også mentalt med bl.a. Hynobirth/hynose og meditaioner, visualiseringer, videoer på youtube og læste bl.a. også Bogen om hjemmefødsel (er du en af dem, der overvejer en hjemmefødsel, så tøv ikke med at ringe til mig på 26749182 og spørge løs eller se min video her.)
Er du i gang med at forberede dig på dit livs maratonløb?
Træner du både fysisk og mentalt?
Eller ligger du på sofaen med en pose chips og en cola? En af de mange, der når de kigger sig i spejlet, kun ser deres ansigt og har glemt at de har en krop?
I mine 4 år som selvstændig har jeg kredset rundt om emnet Fræk, Feminin & Fantastisk! Et emne, jeg synes er mega relevant i dag, hvor rigtig mange kvinder har glemt sig selv og gemt det frække og feminine væk. Og ja, har svært ved at elske sig selv og deres krop.
Men da jeg blev gravid blev dette emne bare ENDNU MERE INTERESSANT.
For når du skal føde, så SKAL – SKAL – du i kontakt med det feminine i dig og i din krop. Du bliver TVUNGET til at skyde en baby ud igennem dit bækken – det sted i din krop, hvor rigtig rigtig mange kvinder har issues med sig selv og skavanker fordi de netop ikke har accept af sig selv og deres seksualitet.
Og når vi hver dag render rundt og er i vores hoveder og måske ikke lige får brugt og mærket vores krop – ja, så er det måske et chok for mange, at en graviditet tvinger al energien NED I KROPPEN. HURRA for naturen.
Du bliver tvunget til at grounde dig selv og få skabt forbindelse med din rod.
Men for mange er det accepten deraf, der er svær. Og derfor går mange igennem en hel graviditet UDEN AT BRUGE DERES KROP OG UDEN AT MÆRKE DERES KROP.
Og derfor bliver fødslen en kamp for rigtig mange. For tør du ikke give slip på kontrollen. Tør du ikke stole på, at din krop har styr på det? Ved du ikke, hvordan du skal bruge din krop under fødslen og har du ikke kræfter til at holde fødslen ud? Ja, så bliver det nok ikke den bedste oplevelse. Og rigtig mange har også forfærdelige fødselsberetninger.
Og hvad siger du så, når jeg siger: jeg havde en fantastisk fødsel. DET GJORDE IKKE ONDT. Det tog 3 timer og et kvarter. Og jeg skulle hverken syes eller noget bagefter. Augusta kom op og fik bryst med det samme. Navlestrengen fik lov at pumpe til det sidste og først derefter blev den klippet og så lå vi på sofaen, jeg ammede Augusta imens jordemoderen spiste en bolle med ost og drak kaffe.
Jeg er sikker på, at den rolige fødsel har været med til at give min datter en god start på livet. Og jeg husker på min fødslen som en sejr – både mentalt og fysisk. Og at jeg kom over målstregen med overskud og glæde.
En fødsel er ligesom et maraton. Det kræver forberedelse og træning – både fysisk og mentalt.
Hør her hvad Bente Klarlund (overlæge og forsker) har at sige om det i et interview, jeg lavede med hende under min graviditet. LYT MED HER
Forbered dig fysisk med FITNESS FOR GRAVIDE- online træning til en fit graviditet på fitnessforgravide.dk
Eller køb bogen FITNESS FOR GRAVIDE som e-bog eller almindelig bog (du kan få den her eller finde den i din lokale boghandel).
Vil du i gang med det samme? Så kom i gang med en online træningspakke nu. JA TAK – giv mig en fit graviditet
ps. se alle videoer fra min graviditet på min youtube playliste: SHIT jeg er gravid.