Da vores træningsvideo “babyfitness & momfitness” gik verden over
Det opstod ligesom bare. Vi spejlede hinanden. Jeg ville følge med og lege med min baby på gulvet. Efterligne hendes gymnastiske og yogaagtige bevægelser. Være sammen med hende. Det er så smukt.
Når jeg leger med på gulvet, så bliver hun ved. Bliver ved længere, end hun gør, når hun selv udforsker kroppen og leger på gulvet.
Hun er bevidst om, at jeg følger hende. Og så følger hun mig. Og sådan blev vi ved. I et kvarters tid.
Det var en torsdag formiddag. Jeg er nysgerrig på kroppen og dens bevægelser. USE IT OR LOOSE IT. Siger man ofte. Og det synes, jeg er spændende at udforske. Lige præcis de øvelser, som hun laver, er nogle øvelser, som jeg ofte giver mine kunder til personlig træning: planken, nedadgående hund, armstrækkere, prone cobra (rygløft).
Den dag tændte jeg for kameraet, filmede det jeg og syede sammen til 3,5 minutters video – alt for lang en video til de sociale medier – siger eksperterne. Og jeg fik hverken sat logo ind, sat håret op eller den rigtige lyssætning. Nej, det var en hjemmevideo. Der gik viral.
Videoen er delt og delt – over 2,2 mio gange fra min facebook-side og over 3,5 mio gange på siden FEEDBACK f.eks. (de har sørme overhalet mig).
Derudover delt på TV2.no og bt.dk og derudover er der rigtig mange sider, der har ‘lånt’ videoen og lagt den ud som deres på deres facefook-sites og nået til Romænien, Bosnien og Mexico. Ja hele verden rundt næsten 😉
B.l.a.
Jeg har fået så meget positiv respons fra SÅ mange mennesker. Alene de knap 1500 kommentarer, der er kommet på min video med opmuntring, ros og anerkendelse. Og det vildeste er kommentarerne i retningen af: WOW, godt tænkt. Godt fundet på. osv.
Jamen, jeg tænkte ikke. Jeg gjorde bare. Og jeg synes, det er det mest naturlige. Kom ned i øjenhøjde med dit barn. Gør som de gør. Lær af dem. Styrk din krop efter fødslen i takt med at dit barn vokser sig større og stærkere. Og træn med dit barn. Lad ikke sofaen sætte sig på ryggen af dig og sid ikke pasivt og kig på, at dit barn bevæger sig rundt. Vær med. Vær nær.
Use it or loose it. Join the movement. Grow stronger as they grow bigger.
Babyfitness & momfitness.
Ned på gulvet og snus til støvet. Der er ingen undskyldninger.
I promise you and your baby a good workout 😉 Og man sover så godt om natten bagefter!
Se den her