Uden pis og pizzasnegle

Uden pis og pizzasnegle

Det handler om sårbarhed. Uden pis. Jeg har gået længe og tygget på dette blogindlæg. Sårbarheden dukker op i alt, hvad jeg gør for tiden, og jeg ser den tydeligt i mig selv og i andre. For 2 år siden så jeg den ikke. Mærkede jeg den ikke. Og jeg undgik situationer, hvor den var. Og jeg undrer mig. Hvorfor har vi så svært ved at være frække og feminine? Hvorfor stræber vi efter at være perfekte? Og hvorfor er vi så bekymrede for, hvad andre tænker? Hvorfor er vi så bange for at vise hvem, vi er? Være den, vi er?

Det handler om sårbarhed.
Uden pis.

Hvor tyk en mur har du bygget?

Vil du være stærk og fyldt med power, så kan du ikke være sårbar. Det er vel egentlig den devise, mange af os tror er sandheden omkring power? Vi er alle blevet små slaver. Slaver, der hele tiden skal finde nye måder at bygge mur op omkring os. Vi bygger mur i form af en fysisk mur som overvægt, vi pakker os selv ind, gør os selv mindre med vores kropssprog og kropsholdning. Eller også gør vi os selv større i vores bevægelser, fylder det hele i form af opmærksomhed, spiller måske klassens klovn og larmer, så vi undgår at kunne se ind i dig. Det kan være i din adfærd, at du bygger mur som f.eks. at give omgivelserne en fuck-finger, sige grimme ting, bitche og brokke os, stræbe efter at være perfekte, så vi måske undgår at fejle og bedøve os selv med fjernsyn, alkohol, anti-depressiver, træning, have travlt for at have travlt, planlægge for at planlægge, arbejde, utroskab, stress. Det kan også være, du prøver at undgå at skabe for meget opmærksomhed og lader være med at vise din begejstring, for så kommer janteloven jo efter dig.

Tænk hvis vi kunne mærke os selv og sige stop, når det er nok? Tænk hvis andre kunne se ind i dig? Tænk hvis du turde vise verden, hvem du også er og kan være? Tænk hvis du lavede fejl? Tænk hvis du fik succes? Så ville verden måske se anderledes ud.

Hvordan ser din mur ud?

Jeg er sårbar...
Jeg er sårbar lige her. Når jeg bager pizzasnegle i en ovn, jeg ikke har brugt i 1 år.
Jeg er sårbar, når jeg har sagt ja til at få besøg af min kæreste og hans fire børn.
Jeg er sårbar, når jeg står forrest og underviser.
Jeg er sårbar, når jeg siger, jeg elsker dig.
Jeg er sårbar, når jeg viser, at jeg er ked af det.
Jeg er sårbar, når jeg viser, at jeg er vred.
Jeg er sårbar, når jeg er nøgen.
Jeg er sårbar, når jeg giver slip på kontrollen.
Jeg er sårbar, når jeg gør det jeg elsker allermest.
Jeg er sårbar, når jeg elsker det, jeg gør.
Jeg er sårbar, når jeg elsker den, jeg er.
Jeg er sårbar, når jeg går forrest og viser vejen.
Jeg er sårbar, når jeg er kvindelig iværksætter og står midt i arenaen. Og jeg er sårbar, når jeg skriver denne blog.

“It is not the critic who counts; not the man who points out how the strong man stumbles, or where the doer of deeds could have done them better. The credit belongs to the man who is actually in the arena, whose face is marred by dust and sweat and blood; who strives valiantly; who errs, who comes short again and again, because there is no effort without error and shortcoming; but who does actually strive to do the deeds; who knows great enthusiasms, the great devotions; who spends himself in a worthy cause; who at the best knows in the end the triumph of high achievement, and who at the worst, if he fails, at least fails while daring greatly, so that his place shall never be with those cold and timid souls who neither know victory nor defeat.” Theodore Roosevelt

Hvornår er du sårbar?

Jeg tror på, at vi er sårbare, når vi kommer ud af vores comfort zone… uhh, det føles ikke rart. For så er vi ude af kontrol.

Og vi er sårbare, når vi åbner os for et andet menneske og giver fri passage ind til vores hjerte. Men jeg tror på, at det er vejen til lykke, begejstring og glæde. For hvis du har bedøvet dig selv for længe og undgået at mærke efter, så kan du jo heller ikke mærke, når du har det godt vel?

Og hvordan hænger sårbarhed sammen med det at være kvinde? Sårbarhed er en del af vores feminine kvaliteter. Men hov, vi gør nærmest alt for at undgå at være sårbare? Vi skal jo være pæne piger, der opfører sig pænt. Og pæne piger er ikke for meget. Nej, de holder sig jo lidt tilbage.
Når vi er frække og feminine, så er vi sårbare! Men hvis du har glemt det eller gemt det væk, så skal du øve dig – hvis du gør som du altid har gjort, så får du som du altid har fået! Når vi er modige og tør gøre noget andet, end vi plejer, så er vi sårbare. Og frygten står på spring.
Så jeg siger bare: Dans for fanden!

Dans det ud!

I onsdags stod en flok erhvervsledere foran mig i shorts og bare ben og viste mig deres sårbarhed, da de dansede deres maskuline og feminine side ud. I torsdags en gruppe iværksættere, da de skulle danse deres navn.

Og hvad er der lige med den dans der?

“…for many of us, there is no form of self-expression that makes us feel more vulnerable than dancing. It’s litterally full-body vulnerability…” Brené Brown

I dansen presser vi energien rundt i kroppen – vi kan ikke løbe fra os selv, men er i vores krop. Og det er sårbart. Igennem dansen åbner vi vores krop og åbner op for vores følelser. De følelser, som mange af os gør alt for at gemme væk. Dans! Dans! Dans!

Ps.
Hvorfor er vi bange for at være glade? Altså virkelig lykkelige og taknemmelige? Fordi vi er bange for at miste det. Lige der er vi sårbare! Så hellere holde os tilbage. FUCK DET. Pjat noget mere. Se det sjove. Gør det sjove.
Pps.
Hav mere sex!