Sunday Blues

Sunday Blues

Det’ søndag. Jeg vågner op alene i min seng og har en dag uden planer. En dag bare med mig selv. Alene. Altså lige bortset fra en løbeaftale kl. 13 i skoven. Jeg har The Sunday Blues – søndagsdepression. Og jeg er sikkert ikke den eneste. Selvom det føles sådan.

Jeg har tit tænkt på, hvad det er der sker lige præcis om søndagen. Der hvor de fleste har tid til sig selv. Tid til at mærke efter. Tid til familie og venner. Tid til at stresse af. Tid til at slappe af. Tid til alt det, vi hungrer efter i hverdagen. Og når jeg så er lige der. Lige der midt i tomheden og i et vakuum af ingenting. Så mærker jeg det. The Sunday Blues. En melankolsk melodi. En melankolsk følelse indeni mig. Og måske også i dig?I tomheden skal jeg finde sandheden, siger Virginia Woolf. Der mærker jeg, hvad der sker i mig. Hvad er det, denne melankolske følelse vil fortælle mig? Jeg er alene, men jeg er ikke ensom. Men jeg føler rastløshed og har svært ved at nyde min dag.

Mit umiddelbare gæt er, at jeg er afhængig. Afhængig af planlægning. Afhængig af travlhed. Afhængig af struktur og fart. Afhængig af arbejde. Og på søndage som disse er der ikke noget af det.

Jeg har lyst til at kigge i min kalender. Følge op på aftaler og løse ender. Strukturere og koordinere til ugen, der kommer. For hvis jeg bare slapper af. Altså sådan helt slapper af, mediterer og kommer dybt ned i kroppen og væk fra motorvejen i hovedet. Hvad sker der så? FUCK. Så kan jeg jo mærke mig selv. FUCK. Og hvad sker der så? FUCK. Det ved jeg ikke. FUCK.

Mit ego møder en mur. Møder The Sunday Blues. Står ansigt til ansigt med mit hjerte. Mit hjerte som har brug for at synge en søndagsblues. Og den vil jeg synge med dig og for dig.

God søndag!

 

10 gode råd til at komme over din Sunday Blues