Stress: Jeg slår op med dig!

Stress: Jeg slår op med dig!

For præcis 2 år siden sad jeg alene hjemme på min sofa med en stress-sygemelding i hånden.

…Tidligere den dag brød jeg i gråd foran min computer på arbejde (i et halvt år havde holdt mig til at gøre det i smug på toilettet). Jeg var træt med træt på. I 2 år havde jeg ikke sovet om natten (sådan føltes det). Min puls galoperede afsted om natten. Jeg tog sovepiller, men jeg kunne ikke sove, jeg prøvede at sove omvendt i sengen, med ørepropper, med kugledyne, på gulvet, i badekaret, på sofaen. Men jeg kunne ikke sove.

…Jeg havde lys, computer, tv, musik tændt – hele tiden. Mine øjne flakkede, jeg tjekkede mobil og mails hele tiden, og jeg kunne ikke være nærværende. Jeg kunne ikke sidde stille og læse en bog. Og jeg var så træt og udkørt, at jeg bare skulle være alene, når jeg kom hjem. Helst ikke se for mange mennesker. Det krævede for meget energi. Jeg kunne slet ikke rumme alle andres problemer/glæder/sorger.

…Jeg trænede hele tiden – for at holde mig vågen – og havde et håb om, at min krop måtte blive træt, og at jeg ville falde i søvn på et tidspunkt. Men nej.

…Jeg følte mig magtesløs.

…Og så sad jeg der med en strees-sygemelding i hånden. Alene på min sofa. Jeg følte, jeg havde tabt…

…Men i virkeligheden så havde jeg vundet – vundet en gave. Vundet et nyt liv. Et liv, som jeg lever lige nu.

…Og jeg skal aldrig tilbage – til – den – sofa – med – den sygemelding – med – den – stress. Den dag besluttede jeg mig for at SLÅ OP MED STRESS.

Stress: jeg frygter dig – men jeg lever med dig. Jeg kigger dig lige ind i øjnene, når du puster mig i nakken. Jeg elsker dig. Jeg hader dig. Jeg lever med dig. Men vi er ikke kærester mere. VI HAR SLÅET OP!

Men du er min inspiration. Og en gave. Jeg bruger dig i mit arbejde, i min coaching, i min undervisning, i min personlige træning, i mine foredrag. Og jeg har lært at tackle dig. Gennem kroppen og coachingen. Jeg ser DIG, når du er sammen med andre kvinder – andre kvinder, der ikke kan se, at I ikke skal være kærester. Og jeg kan godt give dem gode råd – jeg kan coache, arbejde med dem gennem kroppen og skabe bevidsthed om, hvordan de kan tackle dig og håndtere dig. Men de skal ville det selv.

Og indtil da – så er jeg her. Jeg rummer jer. Og jeg ser dig i dem. Og det gør ondt at se, at du ikke gør noget godt for dem. Men de kan altid komme til mig. For jeg har været kærester med dig, så jeg ved, hvordan det føles. Hvor ond du kan være. Og hvor stor en gave, du også kan være. Og jeg har fundet de værktøjer, der virker for mig og for mange andre, så vi kan blive fri for dig.

Da jeg slog op med stress, kunne jeg pludselig finde flow og ro og lukke min frække og feminine side ud igen. Et af værktøjerne til at gøre det er min tro på, at vi skal bevæge vores krop for at bevæge vores sind.

Tak for gaven. Men du er ikke min længere. Vi har slået op.