
Det er dit underliv
“Det er din alder”, sagde lægen til Ann Sofie, der som 34-årig stod med en underlivsprolaps. “Knib noget mere”, blev der sagt. Men knibeøvelser virker ikke for alle og er langt fra den eneste vej til en såkaldt stærk bækkenbund. Faktisk findes der mange andre – også anerkendte og evidensbaserede – veje, tilgange og metoder til et underliv og kvindeliv i balance.
Det er dit underliv inviterer dig ind i et kvindeunivers mellem visdom og videnskab og giver dig vigtig viden om ikke blot cyklus, tis, tyngde, overgange, hormoner, træning, vejrtrækning, yoga og livsstil.
Den giver dig også håb om forandring og et nyt sprog og helhedsforståelse.
Et bevidst åndedræt, gåture hver dag og yoga er, som du vil lære, bækkenbundstræning på ny.
Bogen er et oprør for kvinder til kvinder. Til dig der leder efter en anden vej til balance i et kvindeliv og underliv, der konstant er i forandring. Til dig, der måske allerede har underlivsproblematikker inde på livet, og til dig, der gerne vil undgå det og forebygge. Til dig, der ikke føler dig hørt, anerkendt, forstået. Til dig, der gerne vil vide mere. Til dig, der gerne vil gå igennem overgangsalderen med åbne øjne og være forberedt. Til dig, der står midt i stormen og til dig, der for længst har været der og nu kigger tilbage. Til dig, der har døtre, børnebørn, søstre, mødre, veninder, kolleger.
Køb bogen
Ny bog ude 19. september 2025
Det har kostet blod, sved og tårer (og bandeord og søvn). Men den her bog måtte ud til dig. Den 19. september 2025 udkom min nye (tredje) bog: Det er dit underliv på eget forlag: Awaken Women Flow.
Det er den bog, jeg selv manglede, da jeg som 34-årig stod midt i min (under)livskrise – jeg glæder mig til at dele den med dig.
Bogen kan lånes på bibliotekerne og kan også lyttes som lydbog, der hvor du lytter bøger (mofibo, saxo, e-reolen osv.).
Lyt til seneste podcast med Rikke på Vrangen om Det er dit underliv

Kontakt mig for foredrag og workshops
Jeg vil elske at tage min bog under armen og deltage i din podcast, guide en workshop eller holde et foredrag. Skriv til mig her.


