Derfor skal du lave 10 minutters yoga hver dag
Jeg er rørt over at høre hvad yoga hver dag kan gøre, bl.a. har jeg hørt fantastiske oplevelser som: jeg er mere rolig, hvilket gør at jeg er en bedre mor, jeg føler mig mindre stresset og kan overskue meget mere på mit arbejde, jeg har fået mere energi, jeg har ikke ondt i kroppen når jeg står op om morgenen…
Hør nogle af deltagerne fra Yoga Yulekalenderen fortælle med deres ord, hvorfor 10 minutters yoga hver dag kan gøre en stor forskel:
“Jeg laver yoga i køkkenet eller på stuegulvet, oftest efter børnene på 3 & 4 er puttet, så er der bedst ro 👌🏻- Tine
Med en meget travl hverdag er det svært at finde plads til lange træningssessioner – men med en kort video virker det overskueligt og jeg får det gjort… Tak” – Camilla
“Var egentlig ikke så motiveret fra starten, var bare nysgerrig og ville prøve. Er vant til at gå til yoga 1-2 gange om ugen. Men hold da op mærker meget mere ro og glæde ved den lille bid yoga dag. Tusind tak” – Henriette
“Så kom varmen. Jeg har i en alder af 55 fundet mine hofter og skuldre!! Aldeles livsbekræftende. Jeg ser hver dag frem til din session.” – Kurt